Marlenes Naturlov og En Slap Skrivemuskel

Jeg havde ellers besluttet mig for at gøre det nemt og simpelt for mig selv.
Bare sæt dig ned og skriv. Bare lad det være det første, der kommer.

At skrive er en muskel, der skal trænes og vedligeholdes. Og den her muskel er ikke blevet trænet længe. Så jeg ville gøre det nemt og simpelt.

Men jeg har lige slettet alt det, jeg skrev. Alt dét, jeg bare lod flyde ud. Og ærligt. Det flød ikke engang særlig nemt.

“Det skal være nemt,” så ikke alle mulige forberedelser. Gør det som det første om morgenen. Men jeg brugte alligevel 2 timer på små-projekter i haven. Så nu er staudebedet vandet, regnvandstønden tømt og rengjort og rabarberne høstet.

“Det skal være nemt,” så du behøver ikke alle mulige ting. Og jeg tog bare min computer under armen og satte mig op i skriveværelset. Men så nemt er det altså ikke. Jeg mangler virkelig en kop varm te. Et tændt stearinlys. Måske en krystal. Og jeg mangler helt bestemt at lukke døren ind til studiet, hvor Bjørn komponerer musik for fulde decibel.

Og det var omtrent hér, jeg slettede det forrige, jeg havde skrevet.
Og jeg mærkede igen den samme trang til at lade fingeren sænke sig ned over slette-tasten. Ligegyldige banaliteter. Og ikke engang særlig godt beskrevet.
Hvad vil jeg egentlig? Var det en fejl at komme her?
Havde jeg egentlig ikke en vag idé om… noget? Ord. Tanker.

Jeg lader tvivlen komme ordene til gode og lader slette-tasten være. Men nu henter jeg altså en kop te og lukker døren.

—

Og med en kop te lander jeg her. Lander faktisk mest i erkendelsen af, at jeg har gang i så mange ting, at jeg har svært ved at hensætte mig i rolig fordybelse.

Så mange fantastiske ting og projekter. Bare jeg kan nå dem alle sammen.
Og på den måde bliver jeg helt rundtosset. Har svært ved at vælge. Har svært ved at finde roen til dét, jeg faktisk aller helst vil; nemlig finde roen til at fordybe mig i fantastiske projekter.

Og det er jo slet ikke nyt. Det er jo faktisk hele essensen af mig i en fin, lille nøddeskal.
Et evigt tema. En evig lærdom at vende tilbage til. Igen og igen. Fra tusinde nye vinkler.
Jeg vil gerne det hele. Og så når jeg ingenting.
Og på den måde nåede jeg alligevel frem til kernen i mine tanker. Bevæggrunden for at kredse om skrivningen. Motivationen til at tage computeren under armen og sætte mig op i skriveværelset;

For jeg havde nogle nytårsfortsætter.
Ting, jeg gerne ville gøre i år. Ting, jeg gerne ville gøre mere af i år.
Og derfor har jeg stort set ikke gjort de ting i år!
Jo tættere jeg beslutter mig for at komme på noget, jo længere bevæger jeg mig væk.
Marlenes Naturlov.

Så jeg besluttede mig for, at i 2024 ville jeg skrive mere og vandre mere i naturen.
Og aldrig har jeg skrevet og gået så lidt som i år.
Meeeen. Det var kun de første 8 måneder. Og se nu bare, nu er jeg her.
Det bliver helt fantastisk at se, hvordan de sidste 4 måneder af året folder sig ud. Hvad kan der ikke ske af fantastiske ting? Hvilke eventyr venter ikke derude i efterårets dis?

Jeg er klar på endnu en forunderlig rejse.