Så. Jeg har startet en blog. Og hvorfor så egentlig det? Tanken kom til mig i august, midt i Løvens festlige og legesyge energi. “Hey, hvad med at lave Tanker Fra Den Halve Time som en blog?” grinede den til mig. Jeg tyggede lidt på det, og skrev det ned. “Jo, måske.“
Idéen stod der på papiret, og den slog rødder i mit indre. Den spirede i augustsolens blide, lattermilde lys, hvor overskuddet var flyvende højt. “Ja!” tænkte jeg, “jeg starter sgu da en blog.“
Efteråret kom fejende ind med Jomfruens sirlige, punktlige energi. Men med efteråret fulgte også mørkets tvivl, frygt og modløshed. Hvad skulle jeg egentlig med en blog? Hvilket indhold skulle der overhovedet være på den? Det ville nok aldrig blive godt eller pænt eller interessant. Det tekniske ville være for svært. Og der findes jo allerede millioner af blogs derude. Hvad skal verden med endnu en blog? For du vil jo også gerne være en succesfuld blogger, ik’. En blogger med mange følgere, der kan tjene rigtige penge på sin blog. Det bliver svært, virkelig svært. Det kan kun ende med fiasko og skuffelse. Tvivlen og Frygten hviskede det bedste de havde lært i mit øre, mens regnen slog mod ruden.
Men jeg kender efterhånden deres væsen og deres tricks, og sammen med Mod havde jeg forberedt mig på deres spørgsmål. “Jeg laver en blog for min egen skyld. Med lige præcis det indhold, der kommer ud af mine tanker og min navle. Ingen regler, blot ren lyst.”
Jeg satte mig med min computer og en kop te. Det behøver ikke at være perfekt eller fuldkomment. Et skridt ad gangen. Prøv dig frem. Leg. Udforsk. Det vigtigste er at have det sjovt. (Og ikke at lade mig slå ud, når jeg lynhurtigt bliver frustreret over teknik, der driller og aldrig gør, som jeg synes.)
Så derfor – et skridt ad gangen – er her mit allerførste blogindlæg nogensinde i hele verden. Det blev helt anderledes, end jeg havde tænkt mig. Men den legesyge Glæde hopper og danser stolt rundt omkring mig, mens den klapper i sine små hænder, griner og råber “Mere! Mere af det.”
